Take Part Too - Den kreative klasse og det kreative forbrug

Richard Florida maler et portræt af en ny form for klassesamfund, som består af 4 overordnede klasser:

Den kreative klasse
Arbejderklassen
Serviceklassen
Landbrug, skovbrug og fiskeri

Med den industrielle revolution voksede arbejderklassen, mens det 20. århundrede bar præg af behovet for øget beskæftigelse i servicesektoren. Richard Florida påstår, at den kreative klasse vil blive fremtidens magtfulde klasse. I Danmark er forskellige opinionsdannere begyndt at tale om, at en dansk kreativ klasse er ved at se dagens lys.

(R. Florida, Den Kreative Klasse, 2005)

Folk i den kreative klasse er talentfulde og godt uddannede; de forbruger og er afhængige af den nyeste teknologi. De er byboere, der foretrækker storbysatmosfærens tolerance og kreativitet, og hvis et sted mangler dette, vil de højst sandsynligt flytte hen til et andet og mere tolerant sted. De vil helst bo tæt på andre kreative personer for at kunne suge inspiration til sig. De kan derfor beskrives som en global bevægelig arbejdsstyrke – de såkaldte kosmopolitter. Kreative mennesker arbejder hårdt og grundet arten af deres job, overlapper deres arbejde og fritid ofte.

Det er en problematik, som mange kommentatorer og forskere i Danmark beskæftiger sig med: arbejde bliver i stigende grad set som ens identitet. Det betyder, at et af de vigtigste aspekter ved ens personlighed afhænger af, hvilket job man har. Nogle mener endda, at folk – nærmest bogstaveligt talt – bliver deres job. Alt i livet drejer sig om deres identitet som fx designer, reklamemand, it-udvikler eller musiklærer, og de opfatter ikke arbejde som en pligt, mere som en fornøjelse. Arbejde giver livet mening!

… Men gør det nu også det? Lige såvel som det at opnå det rigtige job kan ses som livets formål, kan arbejde for andre mennesker blot være et middel til at opnå andre ting. Med andre ord: Bærer arbejdet frugten i sig selv, eller er et arbejde først og fremmest et spørgsmål om at tjene penge, så man kan købe materielle ting? Bruger du al din energi og tid på at arbejde, eller pakker du dine ting og går, det øjeblik klokken slår 16.00, selvom det hele roder på jobbet?

Ifølge en EU-undersøgelse er stress den lidelse, som borgere i Europa klager næstmest over, kun overgået af nakke- og rygsmerter. Syv ud af ti af de mest almindelige lidelser er stressrelaterede, hvilket sætter problemet i et større perspektiv. Stress er et velstands-, ikke et velfærdsfænomen. Hvis udviklingen fortsætter vil hver anden EU borger dø af blodpropper.

(Thomas Milsted, leder af Center for Stress og Erhvervspsykologi, JydskeVestkysten, 16. januar 2000)

Disse spørgsmål berører et beslægtet emne; virksomhedsledelse og fagforeninger. Der har i mange år været en nedadgående kurve i fagforeningernes medlemstal, samtidig med at mange ansatte oplever stigende krav og forventninger fra deres virksomheders side. Det er tydeligt, at de ansatte er pressede. Stress-relaterede sygdomme er blevet meget almindelig i Danmark, men de fleste mennesker har svært ved at få sig selv til at klage til deres overordnede på arbejdet.

”I stedet for det fritidssamfund, som blev spået i 1970erne, fik vi paradoksalt nok arbejdssamfundet, hvor arbejderne kappes om at lade sig udbytte […] Bedst som man gik og drømte om fritidssamfundet, satte den økonomiske krise i 80erne ind, og folk kom i tanke om, at fritid er sjovt, mens tvungen fritid – arbejdsløshed – er et helvede”.

(Anna Libak, journalist, Weekendavisen, 19. november 2004)

”I hverdagen har jeg kun tid til mig selv i bilen til og fra arbejde. Mit arbejde optager meget af min tid, og det er nok en stor del af min identitet. Men i bund og grund arbejder jeg meget, fordi jeg synes, arbejdet er sjovt. Længere er den egentlig ikke”.

(Tomas Jørgensen, intern kommunikationschef i Carlsberg Bryggerier,
Berlingske Tidende, 12. januar 2005)

Referencer

Richard Florida, 2005 Den kreative klasse – og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv oversat af Joachim Wrang, Forlaget Klim. Richard Florida har skrevet en interessant bog, som beskriver en ny klasses fremkomst, især i vestlige samfund. USA og andre lande, fx Danmark, har en stor befolkningsprocent, som anses for at være kreative, og disse mennesker vil i fremtiden være samfundets drivkræfter.

Weekendavisen, 19. november 2004 Kærlighed til kapitalen af Anna Libak. Dette er en anmeldelse af en antologi, som hedder Arbejdssamfundet og er udgivet af Ålborg Universitet. Den beskriver, hvordan folk i dag er fuldstændig opslugte af arbejde – ikke fordi de er nødt til det, men fordi de har lyst til at være det. Folk vil gerne arbejde, og det føles ikke som en pligt. I industrisamfundet bidrog den almindelige arbejder ikke med andet end sin arbejdskraft, i dag i det post-industrielle samfund, giver arbejderen mere af sig selv og sin personlighed.

Politiken, 9. maj 2005 De kreative – en klasse for sig af Flemming Christiansen. Den nye førende klasse i Danmark bliver analyseret. De vælger primært at leve i storbyer, men mindre forstæder kan tiltrække dem og bryde mønsteret. Værløse på Sjælland og Augustenborg i Jylland er de mest ’kreative byer’ i Danmark.

Jyllands-Posten, 20. marts 2005 Travlhed: Arbejdsbegær af Jette Meier Carlsen. En anmeldelse af nye bøger om arbejde og stress. Pernille Rasmussen, kandidat i psykologi bliver interviewet og forklarer, at arbejde er en måde at realisere sig selv på. Arbejde kan i vid udstrækning blive beskrevet som vores identitet – for mange er det endda meningen med livet. Men bagsiden af medaljen er, at vi ofte er stressede og vi risikerer at blive arbejdsnarkomaner. I sidste ende kan arbejde true både demokratiet og velfærdsstaten.

Politiken, 8. marts 2005 Tidsregnskab: Ekstremer: Danskerne har enten tid eller penge. Sjældent begge dele af Jens Bonke, Mette Deding & Mette Lausten. En artikel, der bygger på nye undersøgelser, som viser, at danskere enten har tid eller penge, sjældent begge dele. Enten arbejder du meget og har mange penge, eller også arbejder du ikke/arbejder på deltid og mangler penge. Et andet resultat af undersøgelsen viser, at kvinder generelt har mindre fritid end mænd, fordi det er dem, der først og fremmest står for husholdningen.

Politiken, 18. september 2004 Debat: Hva’ mæ’ livskvaliteten? af Jette Hansen. Bruttonationalproduktet stiger, når vi arbejder mere og overlader stadig flere funktioner i familien til private virksomheder. Men er det virkelig velfærd? En kritisk artikel, der stiller spørgsmålstegn ved kravet om længere arbejdstider.

Links

Se hjemmesiden bag bogen og begrebet ‘den kreative klasse’, som er skrevet af den amerikanske økonomiprofessor, Richard Florida.

Læs et interview med Richard Florida - den 45-årige økonomiprofessor. Oversat til dansk.

Her kan du finde en liste over Rockwoolfondens nyhedsbreve. Udgaven fra november 2003 sætter fokus på arbejdsmarkedet og på fremtidens manglende arbejdsstyrke, som vil komme til at betyde længere arbejdstider for de arbejdende.
På dette link vil du finde en artikel, som er skrevet af journalisten Michael Holmboe. Artiklen behandler den danske fagbevægelses historie og omhandler også det nuværende fald i medlemstal.