|
|
|
Der er fremtid i forbrug! |
|
 De politiske partier har meget forskellige holdninger til globalisering og forbrug. Skåret over en bred kam, mener alle partierne dog, at forbrug skaber arbejdspladser, som kan sikre velfærden. Alle partierne opererer ud fra denne opfattelse, men de er uenige om, hvordan velfærden bør fordeles, og også om, hvordan man når målet. Dette opslag indeholder en kort præsentation af disse emner og viser også partiernes tanker om, hvordan man kan opnå et økonomisk overskud i samfundet. Før vi ser på linierne i de forskellige partiers prioriteringer i miljøpolitikken, kaster vi et kort blik på de generelle økonomiske modeller, som partierne arbejder ud fra. Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker at aktivere den danske økonomi gennem forbrug ved at indføre et skattestop. Og det er nøjagtig hvad Venstre gjorde, da de sammen med Det Konservative Folkeparti dannede regering i 2001. Deres mål er gradvist at mindske skatten, hvilket også er Det Radikale Venstres mål. Skattestoppet vil i deres og Det Radikale Venstres øjne give dem, der har et job, flere penge at bruge. Det vil igen stimulere forbruget. Forbruget vil skabe flere arbejdspladser, og staten vil opspare flere penge. De to regeringspartier ønsker en lille stat, en stor privat sektor og mindre beskatning. De mener, at det vil sætte gang i beskæftigelsen. Mens Venstre har siddet i regeringen, har de med støtte fra Dansk Folkeparti skåret ned på den danske bistandshjælp til udviklingslandene. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er fortalere for en anden økonomisk politik. De mener, at den liberale model medfører, at folk, der har gode jobs, bliver rigere, mens folk med færre resurser bliver overset. Groft sagt vil de give økonomien et skub ved at skaffe beskæftigelse til de arbejdsløse. De mener, at det vil skabe et stigende forbrug og dermed give samfundet et økonomisk overskud. De går ind for en stor stat og mener, at beskatning vil tilvejebringe en velfærdsstat med mere lighed. Generelt set går Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ind for en mere direkte bistandshjælp end den, Danmark yder i øjeblikket.
Nedenfor kan du se Enhedslistens, regeringspartiet Venstres og det næststørste parti Socialdemokraternes holdninger til miljøpolitik og bæredygtighed, som vil illustrere nogle af de centrale dilemmaer i dansk politik i forhold til forbrug og globalisering.
Tre partiers holdninger til miljøpolitik:
| Venstre | - Venstre er overbeviste om, at en grøn markedsøkonomi bør prioriteres højt. Det betyder, at der skal etableres markedsorienterede initiativer, der kan skabe et bedre miljø – fx pantsystemer og miljøkvotesystemer.
| - Danmark skal være i forreste række blandt de industrialiserede lande, når det gælder om at bekæmpe forurening. Det vil sige, at der er brug for realistiske internationale sammenslutninger, der arbejder for en reducering af forureningen, men samtidig har øje for at få mest for pengene. Instituttet for Miljøvurdering blev etableret af Venstre.
| - Et eksempel på EU’s miljøpolitik, der burde fokuseres yderligere på, er samarbejdet omkring drivhusgasser, der også burde gælde projekter i Østeuropa. For det samme beløb, som et miljøprojekt i Danmark koster, vil man kunne opnå en større reduktion af CO2-udslippet i Østeuropa.
|
| Enhedslisten | - Enhedslisten mener, at det danske EU-medlemskab er skadeligt for miljøet, fordi EU prioriterer de frie markedskræfter højere. Danmark bør melde sig ud af EU og skabe en anden international organisation. I mellemtiden bør der være en miljøgaranti, så Danmark kan stille krav om højere miljøstandarder, end dem EU tillader.
| - Den globale udvikling skal ændres og den økologiske tankegang bør udbredes – også i udviklingslandene. Hvis der opstår forureningsproblemer, skal den ansvarlige for forureningen betale.
| - Modsat Venstre er Enhedslisten meget imod liberalisering. I stedet bør samfundet og borgerne have mere indflydelse på investeringer i energisystemer og transport. Fokus skal være på miljøet, ikke på profitten.
|
| Socialdemokraterne | - Ifølge Socialdemokraterne skal det danske samfund være bæredygtigt, især når det gælder miljøet. Den velstand, som vi nyder godt af i dag, skal ikke ske på bekostning af fremtidige generationer. Vi er nødt til at have et rent miljø, en smuk og forskelligartet natur – også i fremtiden.
| - Indsatsen for at opnå et bæredygtigt Danmark skal bygge på enkle, effektive og retfærdige principper. I bund og grund må vi erkende, at bæredygtighed ikke kommer af sig selv. Uden en aktiv indsats, der sætter mennesker og miljøet højere end penge, vil samfundet bevæge sig i uholdbar retning.
| - Først og fremmest skal forurening undgås, og udgangspunktet må være, at de ansvarlige for forureningen også er dem, der betaler for skaden. De mange forandringer, muligheder og risici skal angribes på en ansvarlig måde.
|
Referencer
- Berlingske Tidende, 18. maj 2005 Profit og etik behøver ikke at kollidere af Annette Hagerup. Hvis navnet Handelshøjskole straks fremkalder associationer om målrettede unge med blikket rettet direkte mod topposter i erhvervslivet, så er det ikke helt forkert. Men ord som bæredygtighed og social ansvarlighed bør ifølge studenterorganisationen WELL også være en del af pensum for de studerende og en del af den bagage, de bringer med sig ud på virksomhederne. Og det er der flere og flere blandt de studerende, der nu har fået øjnene op for.
- Information, 6. august 2005 Kronik: Bæredygtig eller bare dygtig? af Christina Nielsen og Lars Myrthu-Nielsen. De to kronikører arbejder for Øko-net – et netværk for økologisk folkeoplysning og praksis, og de undrer sig over regeringens prioritering og over den politik, der skal vække danskerens indre verdensborger. For nok taler regeringen om internationalisering og globalisering, men det internationale tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i perioden 2005-2014 er åbenbart ikke lige den form for globalisering, der er vigtigst for regeringen.
- Information, 23. marts 2005 Den nordiske model skal skaffe EU-landene økonomisk vækst af Brigitte Alfter. Kommer vækst før velfærd, eller skal vækst og velfærd følges, lyder stridsemnet mellem EU-landene i helt grove træk. Men det handler vel ikke blot om vækst, der skal også være kvalitet i denne vækst. I en nylig rapport foreslås det at se på de nordiske lande; der går vækst, velfærd og miljø op i en højere enhed, lyder konklusionen fra Bruxelles tænketank EPC.
- Berlingske Tidende, 26. august 2005 Debat: Opinion: Opsvinget er blevet selvkørende af Thor Pedersen. Finansminister Thor Pedersen skriver i sin artikel, at den danske økonomi er robust og sund, og dermed mener han at kunne tilbagevise oppositionens tidligere angreb på regeringens økonomiske linje. Han siger, at fordi det private forbrug voksede kraftigt i begyndelsen af 2004, har det bidraget til at øge beskæftigelsen.
- Jyllands-Posten, 15. september 2005 Kampen om midten: To bejlere til Helle Thorning af Anne Mette Svane og Jette Elbæk Maressa. Dansk Folkeparti og De Radikale har udråbt hinanden som hovedfjender. De respekterer dog hinanden for at stå fast på synspunkter og en profil, der har været næsten uforanderlig i de 10 år, som Dansk Folkeparti har eksisteret. De er dybt uenige om, hvem der tilhører midten af dansk politik. Alligevel bejler begge partier til Socialdemokratiet som regeringspartner. I denne artikel kan du få en kort opsummering af partiernes hovedsynspunkter på bl.a. forbrug og EU-politik.
LinksPå Forbrugerrådets hjemmeside kan du finde en liste over dokumenter, der beskriver konkrete tiltag i forhold til bæredygtighed i Danmark. Portalen ”Bæredygtig Udvikling” tilbyder information, viden, netværk, inspiration og læring om bæredygtig udvikling internationalt og i Danmark. På denne hjemmeside kan du læse om ”Internationalt tiår for Uddannelse og Bæredygtig Udvikling”.Et link til Det Økologiske Råds hjemmeside, og til deres definition af forsigtighedsprincippet, der indebærer: 1) at der skal gribes hurtigt ind over for teknologier og kemikalier, når der er begrundet mistanke om skadelige effekter, uanset at der er videnskabelig usikkerhed omkring disse, 2) at bevisbyrden skal ligge hos producenterne, hvilket ikke betyder, at de skal bevise, at et stof er ufarligt, men at de skal kunne tilbagevise den konkrete og rimeligt begrundede tvivl, der er rejst omkring et stof, 3) at alle oplysninger og beslutninger skal være gennemskuelige for offentligheden, og 4) at der skal laves alternative vurderinger, så der er en reel mulighed for at vælge de mindst skadelige teknologier og kemikalier. Læs om Institut for Miljøvurdering og instituttets arbejde på forskellige områder fx spildevand, klimaforandringer og drikkevand på hjemmesiden.
På den danske informationshjemmeside om EU, der er lavet af Folketinget, kan man finde information om EU og især om Danmarks deltagelse i EU’s beslutningsprocesser.
På denne EU-portal kan man læse et dansk referat af EU lovgivningens bestemmelser om forsigtighedsprincippet i forhold til miljøpolitikken og anbefalinger for brugen af det. Det er et central instrument for beskyttelse af miljøet, men det kan også bruges i forhold til forbrugerpolitik og mennesker, dyr og planters sundhed. http://www.radikale.dk/ http://www.danskfolkeparti.dk/ http://www.venstre.dk/
http://www.konservative.dk/index.php?module=forside http://www.enhedslisten.dk/ http://www.socialdemokratiet.dk/Default.aspx http://www.sf.dk
|
|
|
|
