Take Part Too - For en sikkerheds skyld?

Danmark har højst sandsynligt aldrig været sikrere at færdes i, end det er i dag. Alligevel tjener vagt- og sikkerhedsfirmaerne styrtende med penge. Danskerne investerer stadig flere penge på privat sikkerhed, siger Peter Ibsen, der er formand for Politiforbundet og vicepræsident i EuroCop. På grund af truslen og risikoen for terrorisme og kriminalitet generelt, kræver både staten og private borgere, at sikkerheden højnes.

En anden vinkel på sikkerhed i forhold til forbrug og globalisering handler om, hvordan danskerne som forbrugere og borgere ser på miljøet. Det hævdes, at en stor del af den usikkerhed, der hersker på vegne af de kommende generationer, drejer sig om miljøet. Usikkerhed kan ses i form af frygten for naturkatastrofer, som fx orkaner, oversvømmelser og skovbrande, som alle er hændelser, der kunne forekomme i Danmark som en konsekvens af den globale opvarmning. Med 10-året for FN’s agenda for uddannelse og bæredygtig udvikling vinder bevidstheden om borgernes ansvar som forbrugere gradvist frem.

I Danmark er der fundamentalt set to forskellige tilgange til usikkerheden om miljøet. Bjørn Lomborg, som er tidligere chef for Institut for Miljøvurdering, repræsenterer groft sagt den ene af disse tilgange. Bjørn Lomborg er forfatter af bogen ”Verdens sande tilstand”. Hans argument er, at tingene ikke står så slemt til, som vi tror, og at alle forsøg på at beskytte naturen kan prissættes og sammenlignes med prisen på andre ting i naturen. Med andre ord er det ifølge denne opfattelse muligt at prissætte i kroner og øre, hvor meget en gåtur i naturen tæt på dit hus er værd i forhold til at kunne svømme i et rent hav eller lytte til fuglekvidder. Spørgsmålet er, hvordan vi får mest ud af naturen med de penge, vi er villige til at betale.

Den anden tilgang til en prioritering i forhold til miljøet omfatter blandt andre tidligere miljøminister, Svend Auken. Han argumenterer for, at usikkerheden omkring konsekvenserne af visse procedurer bør overvejes, og tvivlen bør komme miljøet til gode. Han er fortaler for det såkaldte forsigtighedsprincip i forhold til miljøet.

I en bog med titlen ”Fra Frihedens Slagmarker”, foregriber en anden repræsentant for den mere forsigtige tilgang, Jørgen Steen Nielsen, begivenhedernes gang ved at sige, at hvis alle havde et ligeså stort forbrug som danskerne, ville vi øjeblikkeligt have brug for fem jordkloder. Der argumenteres derfor for, at vi må være mere forsigtige over for miljøet, end vi er i dag.

Forsigtighedsprincippet er et lovmæssigt redskab til beskyttelse af miljøet. Det er en såkaldt kommunikationsledning, der gør det muligt for politikerne at trække i nødbremsen, hvis følgerne af skadelige stoffer i naturen er usikre. Princippet om at bære sig forsigtigt ad i forhold til miljøet er både nævnt i EU lovgivningen og den danske miljølovgivning, fx i den danske miljøbeskyttelses lov, loven om kemiske stoffer og produkter, havmiljøloven og loven om miljø og genteknologi. I EU bruges forsigtighedsprincippet også i forhold til forbrugerpolitik og i forhold til mennesker, dyr og planters sundhed.

(http://www.europa.eu.int)

”100.000 børn i Europa dør på grund af miljøet. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra WHO om en ny analyse. Det skræmmende resultat er blevet offentliggjort i forbindelse med, at Europas sundheds- og miljøministre samles til en konference i Budapest. 100.000 børn det svarer til hvert tredje dødsfald blandt børn i Europa. Det lyder utroligt. Og heldigvis er det ikke helt i overensstemmelse med sandheden. Problemet er, at miljø er et meget vidt begreb i den nye analyse. Miljøet er simpelthen hele den farlige verden derude. Miljø omfatter f.eks. også trafikuheld, som er den væsentligste dødsårsag blandt børn i Europa.”

(Bjørn Lomborg, tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering,
Jyllands-Posten, 2. juni 2004)

”Sikker viden er et godt grundlag for saglig politik. Selv om visse politikere sparer på begge dele. Usikker viden er et svært grundlag for saglig politik. Især når den usikre viden er angstprovokerende. Sådan er det med de nye meldinger fra klimaforskerne: Det kan ikke udelukkes, at klimaet er langt mere følsomt for drivhusgasser, end man hidtil har antaget. Hvis forskernes modeller passer med virkeligheden, haster det meget med at træffe beslutninger om større reduktioner, end man hidtil har talt om. Det er ikke sikkert, men fuld sikkerhed kan politikerne ikke få. Sikkert er det dog, at klimaforandringerne er i fuld gang og omfatter meget ubehagelige overraskelser, fx at store ismasser på Antarktis er på vej ud i havet.”

(Leder, Information, 5. februar 2005)

”Vi føler os unødvendigt utrygge, og utryghed er en glimrende handelsvare. Så god, at vagtselskaberne i dag selv tør foreslå at overtage politiopgaver. Det gør de af én årsag. De tror selv, det er muligt. Det er min indikator og mit advarselsblink for, at forbindelsen mellem utryghedsfølelsen og den reelle tryghed er kappet. Måske fordi utrygheden får kosttilskud og daglige mediesteroider. Den private sikkerhedsbranche stormer altså frem. Der er kommet vind i sejlene og sus i skørterne, når kommuner, skoler, virksomheder, sågar beboerforeninger hyrer private vagtværn til fester, plejehjem, nattepatruljer og centre.”

(Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, Politiken, 23. november 2004)

Referencer

Jyllands-Posten, 25. maj 2004 Copenhagen Consensus: En bedre verden af Jørn Mikkelsen. Denne artikel belyser forskellene mellem Bjørn Lomborg og hans kritikere. Lomborg nyder respekt rundt omkring i verden, og i maj 2004 var han på Time Magazine’s top 100 liste over indflydelsesrige personer. I Danmark bliver han imidlertid beskyldt for at være i lommen på de folk, der taler for at investere færre penge på miljøet.

Jyllands-Posten, 26. maj 2004 Debat: Miljø er et vidt begreb af Bjørn Lomborg. I denne artikel argumenterer Bjørn Lomborg for, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i deres rapport definerer miljøets negative effekter på barnedødeligheden for bredt.

Information, 17. september 2004 En spørge-Jørgen tackler verden af Hans Henrik Holm. En boganmeldelse af Fra Frihedens Slagmarker i Kina, Indien og Afrika (september 2004). Bogens hovedargument er, at hvis vi ønsker at ændre uligheden i verden, må vi starte med at se på os selv. Den største trussel for alle er den vedblivende tilbedelse af materielle goder. Hvis alle levede som danskerne, ville vi have brug for fem jordkloder.

Politiken, 23. november 2004 Kronik: Politi og privatisering af Peter Ibsen. En artikel, der hævder, at Danmark aldrig har været sikrere end i dag, og at de private vagtselskaber klarer sig godt. Tryghed og sikkerhed er i stigende grad blevet en privat sag.

Information, 5. februar 2005 For sikkerhedens skyld af es. I denne leder fremføres argumentet, at hvad angår konsekvenserne af vores handlinger, er der intet, vi kan være sikre på. Den skade, der allerede er sket, taler dog for sig selv. Miljøpolitik er en styrkeprøve mellem markedskræfterne og usikkerheden, der råder i forhold til følgerne af vores handlinger.

Links

Læs om Institut for Miljøvurdering og instituttets arbejde på forskellige områder fx spildevand, klimaforandringer og drikkevand på hjemmesiden.

Læs rapporten fra en konference, som Miljøstyrelsen holdt i 1998 om forsigtighedsprincippet i forhold til miljøpolitik. Der ses på fordelene og ulemperne ved princippet fra et administrativt, et teknisk, et økonomisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.

Et link til Det Økologiske Råds hjemmeside, og til deres definition af forsigtighedsprincippet, der indebærer: 1) at der skal gribes hurtigt ind over for teknologier og kemikalier, når der er begrundet mistanke om skadelige effekter, uanset at der er videnskabelig usikkerhed omkring disse, 2) at bevisbyrden skal ligge hos producenterne, hvilket ikke betyder, at de skal bevise, at et stof er ufarligt, men at de skal kunne tilbagevise den konkrete og rimeligt begrundede tvivl, der er rejst omkring et stof, 3) at alle oplysninger og beslutninger skal være gennemskuelige for offentligheden, og 4) at der skal laves alternativvurderinger, så der er en reel mulighed for at vælge de mindst skadelige teknologier og kemikalier.

På dette link til DR’s hjemmeside kan du finde en kort debat om Institut for Miljøvurderings arbejde, de metoder instituttet bruger, og forskellige kritikpunkter, hvori det påstås, at instituttets resultater ikke er videnskabeligt baserede.

På denne EU portal kan du på dansk læse et referat af EU lovgivningen, der omhandler forsigtighedsprincippet på miljøområder og anbefalinger om brugen af det. Det er et vigtigt miljømæssigt instrument, men det kan også bruges i forhold til forbrugerpolitik, samt menneskers, dyrs og planters sundhed.