Take Part Too - Power shopping - fordi vi fortjener det!

Danskernes gennemsnitsforbrug er steget de sidste år som en del af den såkaldte luksusbølge. I dag er mærkevarer som fx Dieselbukser, Ralph Lauren polo shirts og fjernsyn med surround-sound ikke kun forbeholdt dem med mange penge. Det er for alle, der sætter pris på og gerne vil bruge deres optjente penge på luksus og god kvalitet, og som går op i mærkevarer. Forretningsbestyreren for en nyåbnet Louis Vuitton afdeling i København påpeger i avisen Berlingske Tidende d. 23. januar 2005, at det for 10 år siden kun var de rige, der købte en Louis Vuitton kuffert til 25.000 kr. I dag sparer selv gymnasiepiger op, så de kan købe en ’skoletaske’ til 3.000 kr. I Danmark har de fleste råd til at købe mærkevarer i ny og næ, og det gør de blandt andet for at vise, hvem de er.

På den ene side handler livsværdier og selvrealisering i stigende grad om at opnå materielle goder, og vi bruger store summer på at opfylde vores drømme og forkæle os selv. Lone Søndergaard fra Institut for Fremtidsforskning mener, at danskere i større omfang end tidligere realiserer sig selv ved at købe ting. Det er fordi, mærkevarer-livsstilen og luksusforbruget er blevet muligt for mange flere.

På den anden side kan livsværdier og selvrealisering også udleves gennem medlemskab i fagforeninger, miljøorganisationer og idrætsklubber m.m. Organisations- og foreningsarbejde er dog dalende i popularitet, måske fordi formålet med disse organisationers arbejde ofte handler om at forbedre andre folks situation - ikke kun ens egen.

Professor i pædagogisk filosofi, Peter Kemp, har beskæftiget sig med begrebet ’verdensborger’, som et ideal for både uddannelse og dannelse – der i øvrigt er to sider af samme sag. Det er en måde at realisere sig selv på i en globaliseret verden. Verdensborgeren er altså en person, der tænker på og bekymrer sig om det globale frem for det lokale. Verdensborgerens værdigrundlag bygger på frihed og ansvar og han/hun interesserer sig for og er god til at leve sig ind i andre forhold end sine egne. En verdensborger er en person, der tager stilling til verdens problemer, og som arbejder for en bæredygtig udvikling, både hvad angår verdens konflikter, miljøet og andre menneskers sociale fremskridt.

Ideen om at boykotte franske varer som følge af atomprøvesprængningerne i Stillehavet i 1995 blev støttet af flertallet af den danske befolkning. Næsten to ud af tre danskere syntes, at idéen var god, mens 28 % mente, at den var dårlig. Hver anden dansker over 13 år, hævdede at han eller hun på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev gennemført, boykottede franske varer i større eller mindre grad. 28 % boykottede de franske varer helt, mens yderligere 23 % undlod at boykotte visse franske varer. Idéen om forbrugerboykot som protest og pressionsmiddel var dengang populær tværs over køn, alder, indkomst, job og partiskel. Der var dog en tendens til, at de veluddannede, de 30-49-årige, de med høje indkomster og med en politisk orientering i retning af Socialdemokraterne eller venstrefløjspartierne var lidt mere positive end de øvrige grupper.

(Ugens Gallup nr. 24, 1995)

Over for verdensborgeren står verdensforbrugeren, der drives af lysten til at købe, og som lever under mottoet, fordi vi fortjener det. Han eller hun tænker ikke over følgerne af sit forbrug, og derfor vil verdensforbrugeren ofte komme til at leve på bekostning af andres menneskers velfærd. Verdensforbrugeren rejser gerne rundt i verden, men er ikke bevidst om sit ansvar i forhold til andre mennesker. Verdensforbrugeren indgår nemlig kun i midlertidige venskaber og relationer for selv at opleve noget spændende og mener ikke, at hændelser og ulykker andre steder i verden er hans eller hendes problem.

Referencer

Politiken, 23. januar 2005 Fordi vi fortjener det af Mads Kastrup. Denne artikel beskriver en ny forbrugsbølge af luksusvarer, og hvordan danskernes måde at forbruge på har ændret sig, fordi mange af os nu kan vælge at købe luksusprodukter. Dyre mærkevarer har en signalværdi, og det lader til, at vi køber ting, fordi vi synes, vi fortjener dem.

Alt for Damerne, nr. 2, 13. januar 2005 Det perfekte liv var TOMT indeni af Anne Katrine R. Okholm. Denne artikel er et indblik i den nye generation af unge forældre og unge mennesker generelt, der søger lykken i materielle ting. Reportagen er fra et dameblad og skildrer historien om en kvinde, der levede i et perfekt parforhold med sin mand men opdagede, at hun ikke fandt tilfredsstillelse i designmøbler. Hun siger: ”Jeg truede Mads med en global-kniv…”.

Institut for Fremtidsforskning, 2004 Fordi jeg er det værd af Lone Sønderby. En artikel, der handler om, at danskerne er nået til et punkt, hvor de øjensynlig realiserer sig selv gennem deres forbrug. Det sker i alle samfundslag, og vi gør det, fordi det umiddelbart giver livet værdi. Domineres vores tankegang af, at forbrug er noget, vi har fortjent?

Politiken, 8. oktober 2004 Hjælp!: Spis dig mæt og hjælp de fattige af Sara Sievers. En artikel, der fortæller om, at det er nødvendigt at tænke i alternative baner, hvis man skal have unge til at støtte velgørenhedsformål. I et projekt har adskillige caféejere i København en søndag doneret en del af indtægterne fra brunchen til UNICEF. Nadja Vasiljev, fra UNICEFs lokale gruppe på Nørrebro i København, er overbevist om, at unge mennesker hellere vil støtte velgørenhed gennem deres forbrug end ved at stemme dørklokker en søndag.

Information, 16. juli 2004 Drømmen om at købe solskin og et ubekymret liv af Katrine Nyland Sørensen. Den grundlæggende tese i denne artikel er den fjollede sætning: ”Der er intet problem i livet, der er så alvorligt, at det ikke kan løses med et kreditkort i Magasin!”. Når det kommer til penge, er danskerne mere forgældede end borgere i andre skandinaviske lande, og de bruger pengene på selvforkælelse, fx vin og lækkert tøj til hele familien.

Kristeligt Dagblad, 21. april 2005 Skolen uden hensyn af Morten Mikkelsen. Peter Kemp bliver interviewet i denne artikel, hvor han fortæller, at begivenhederne omkring Tsunamien i Asien har fået ham til at indse, hvor vigtigt det er at fokusere på verdensborger-begrebet. Folkeskolen er på mange måder en landsbyskole, hvor det, der ikke er synligt i klasseværelset, forsvinder helt ud af undervisningen og derfor også ud af hovederne på vore dages unge medborgere.

Politiken, 28. april 2005 Verden er mit hjem af Peter Kemp. I denne interessante artikel, argumenterer Peter Kemp for, at verdensborgeren mistrives i en tid, hvor vores kulturelle og politiske fremtid ikke strækker sig længere end til næste valg. Vi lever i en tid uden idealer. Men sådan er det ikke for verdensborgeren, der lever i tråd med sine idealer, tror på det enkelte menneskes uerstattelighed på tværs af grænser og arbejder for, at retssikkerheden skal respekteres alle steder.

Links

Et interview med Peter Kemp, professor i filosofi, som påpeger, at det er vigtigt at uddanne verdensborgere. Dannelse og uddannelse skal ikke udelukkende bygge på danske værdier.