Take Part Too - Er medier opium for folket?

Man kan beskrive medierne som værende de forskellige informationskanaler, der er tilgængelige på alle samfundsniveauer, fx fjernsyn, radio, aviser, internettet og tidsskrifter/blade. Danskerne er mere end nogensinde blevet storforbrugere af medier, både for at opnå information, men også for at blive underholdt. Prøv at overveje, hvor mange gange om dagen, du enten frivilligt eller ufrivilligt støder på nogle af de førnævnte medier. Hvor mange gange går du fx forbi en avis, søger på internettet, høre radioen spille eller fjernsynet summe i baggrunden?

I Danmark har nogle af medierne, nemlig Danmarks Radio (DR er både et fjernsyns- og et radioselskab), en forpligtelse til at informere og oplyse borgerne. De har et public service-mandat. Men mange mennesker mener også, at et af mediernes vigtigste formål er underholdning og afslapning. Fx bliver reality-tv og tv-serier forbrugt ukritisk i store mængder.

Gennemsnitsdanskeren ser tre timer fjernsyn hver dag – det svarer til 1½ måneds uafbrudt fjernsynskiggeri hvert år.

(Leif Hjernøe, forfatter, Kristeligt Dagblad, 12. februar 2005)

Udover disse to funktioner, underholdning og oplysning, peger den danske sociolog Henrik Dahl på en anden funktion: Medierne gør os i stand til at omgås og kommunikere med andre mennesker om forskellige begivenheder på lokalt såvel som på globalt plan. En ting er sikker; lige meget om vi kan lide det eller ej, har medierne en stor indflydelse på os. Globaliseringen og kommercialiseringen bliver klasket i hovedet på os gennem medierne; globaliseringen er kommet ind i vores dagligstuer. Vi erfarer ikke kun ting fra vores umiddelbare omgivelser, men fra hele verden. Medier som fx internettet og fjernsynet gør globale begivenheder til en naturlig ingrediens i den lokale nyhedsstrøm, og det baner vejen for en større global bevidsthed, som ikke var mulig for bare 10-20 år siden.

Internet og SMS-afhængighed er voksende fænomener. Nogle mennesker, især unge, bliver så optaget af mobilknapperne og SMS’erne, at de isolerer sig selv og udelukker sig selv fra sociale sammenhænge. Forsker Ditte Laursen er imidlertid ikke bekymret over de unges overdrevne brug af SMS’er. Hun siger, at mobilsnak og SMS’er bare er et nyt redskab i de unges løsrivelsesproces fra deres forældre. Mobilen skal ses som et naturligt værktøj, som giver de unge deres eget rum for selvstændiggørelse.

(Ditte Laursen, Politiken, 9. januar 2005)

I forhold til kommercialisering og forbrug spiller medierne også en anden betydningsfuld rolle. Mange medier er fyldt med annoncer og reklamer. Desuden er artikler og interviews om forbrug populært læsestof. Sådan forholder det sig også med de helt unge forbrugere. Et nyt livsstilsmagasin, Olivia, fra Egmont Magazine Group, er målrettet de 8 – 12-årige piger og indeholder interviews med kendte mennesker, artikler om mode og make-up, idol-plakater og konkurrencer.

”De oser rundt i butikscentrene efter skoletid og er meget bevidste om mode. Man kan sige, at de opdrager sig selv til forbrugere. Men jeg vil også påstå, at de stadig leger. For eksempel leger de med påklædningsdukker. De gør det bare virtuelt. For eksempel kender alle småpigerne 'Dullerne' på hjemmesiden www.dudu.dk. Her kan man klæde unge kvinder af og på med modetøj, ændre hårfarve og fjerne hælen på et par støvler.”

(Birgitte Tufte, Copenhagen Business School, Politiken, 20. april 2005)

”Jeg har fået et andet syn på mit internetmisbrug, en klarhed, som har gjort, at jeg føler mig stærk og ikke mere så afhængig som før. For første gang i flere år føler jeg nu virkelig, at jeg er ved at komme ud af mit misbrug og få brudt den onde cirkel af løgn, skam, skyld og svaghed. Og det er helt klart gruppens fortjeneste.”

(Anonym internet-junkie, mand, Vejle Amts Folkeblad, 8. januar 2005)

”De er meget bevidste om, at de er på forkant med teknologien. To piger på 10 og 11 år mente ganske enkelt, at de nye avancerede mobiltelefoner er udviklet til deres aldersgruppe: »For de voksne kan jo ikke finde ud af dem«. Tweens er i stand til at jonglere med mange medier på én gang. De kan SMS'e, se fjernsyn, lave lektier og føre en samtale på samme tid. Det giver en springende bevidsthed, som er et resultat af zapperkulturen. Det kan være en kompetence i de åbne kontorlandskaber, som ældre generationer har svært ved at gebærde sig i. Fremtiden vil vise, om disse unge kan fordybe sig, selv om det kører, ringer og plinger omkring dem.”

(Birgitte Tufte, Copenhagen Business School, Politiken, 20. april 2005)

Referencer

Politiken, 20. april 2005 Forskning: Barndommen krymper af Susanne Nielsen. Læs denne artikel baseret på interview med forskere fra et projekt om unge og forbrug, der ledes af Copenhagen Business School. Den unge generation mellem 8-12 år, kaldet tweens, er storforbrugere af alle former for medier. De er desuden helt med på diverse trends og moden, og de har stor indflydelse på deres forældres forbrug. De anskaffer sig viden om designer-tøj og andre mærkevarer gennem medierne.

Jyllands-Posten, 23. januar 2005 Musefælden af Niels Lillelund. Det er muligt at blive behandlet for internetafhængighed – denne artikel illustrerer hvordan ved at fortælle historien om en mand og hans daglige (og natlige) afhængighed af internettet.

Vejle Amts Folkeblad, 8. januar 2005 Muligt at bekæmpe internetafhængig-hed (ukendt forfatter). Flere og flere danskere bliver afhængige af internettet. Støttegrupper er en måde at komme ud af misbruget på.

Politiken, 9. januar 2005 SMS – ny vej til voksenlivet af Tea Sletved. Er det et alvorligt samfundsproblem at unge sender SMS’er hele tiden? Isolerer de sig selv, og er de mentalt fraværende? Ja måske, men SMS’erne er også et moderne redskab i de unges helt naturlige selvstændiggørelse over for forældrene.

Link

Copenhagen Business School har et aktuelt projekt kørende (2004-2006) kaldet ”Tweens – mellem medier og forbrug”, der undersøger, i hvilket omfang medierne påvirker forbrugsadfærden hos de 10-12-årige børn, sammenlignet med andre socialiseringsfaktorer som familie, skole og kammerater.