 EU’s landbrugsstøtteordning blev skabt for at sikre EU-landmændenes overlevelse og velfærd. Landmænd, fiskere og folk i landbrugsbranchen modtager forskellige slags tilskud, så de enten kan sælge deres produkter til en ordentlig pris, eller få penge for ikke at producere landsbrugsvarer, hvis der allerede er for mange pro-dukter på markedet. Som en del af landbrugsstøtteordningen, giver EU økonomisk støtte i form af hektarstøt-te, eksportstøtte, støtte til skolemælk og til økologisk landbrug m.m.
Ifølge organisationen Mellemfolkeligt Samvirke kunne EU’s budget til landbrugsstøtten principielt finansiere, at hver eneste malkeko i EU kunne flyve jorden rundt på business class. Køerne ville oven i købet kunne få 5.000 kr. med i lommepenge.
(Læs mere på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside: http://www.ms.dk/Kampagner/handelsrov/vidstedu.htm) |
EU’s landbrugsstøtteordning er en varm kartoffel i den danske debat om lovgivning og landbrug. Debatten drejer sig primært om følgerne af systemet for landmændene i udviklingslandene. Den handler også om, at mange EU borgere ikke er klar over, at de gennem skatter kunstigt holder danske og andre europæiske landbrug i live.
| DR’s Pengemagasin meddeler, at støtteordningerne til den danske landbrugsindustri, ifølge Direktoratet for FødevarerErhverv, rundede 10 milliarder i 2003. Den dansk-svenske mejeriproducent Arla var den største modtager af støtten og modtog 1,3 milliarder i 2003. Den andenstørste modtager af landbrugsstøtten i 2003 var slagteriet Danish Crown, som fik 119,6 millioner kroner. Begge virksomheder er andelsforeninger, og derfor deles støtten mellem de landmænd, der ejer virksomhederne. Det er første gang nogensinde, at oplysningerne, om hvor meget forskellige landmænd modtager, er tilgængelige for offentligheden. For øjeblikket er Danmark det eneste land i EU, som har tilladt sine borgere at få at vide, hvem der modtager de store støttebeløb.
(http://www.dr.dk/nyheder/penge/article.jhtml?articleID=174566)
|
Før udvidelsen af EU med de 10 nye medlemslande var Mariann Fischer Boel, der nu er EU’s landsbrugskommissær, kritisk over for landbrugsstøtteordningen. Hun argumenterede for, at det ville være ”dødbringende” for de 10 nye øst- og centraleuropæiske medlemslande at blive fedtet ind i støtte- og kvotesystemet. Hun mente, at den nye landbrugsreform, som var trådt i kraft, ikke var omfattende nok, men hun skiftede mening, da hun selv blev landbrugskommissær.
 ”Der kommer ingen ny landbrugsreform fra min hånd i den kommende budgetperiode. Der er aftalt en finansiel ramme frem til 2014, og den skal vi holde os indenfor […] Jeg tror, at den reform er langt mere vidtgående, end nogen på nuværende tidspunkt drømmer om. Vi har taget et afgørende skridt, hvor støtten er løsrevet fra produktionen. Pludseligt sætter man landmanden i en situation, hvor han ikke længere behøver at spekulere over, hvilken produktion, der giver mest støtte. Nu kan han fokusere på efterspørgslen. Jeg tror også, at reformen vil bringe miljø i højsædet.” (Mariann Fischer Boel, EU’s landbrugskommissær, Jyllands-Posten, 21. november 2004)
”Vi europæere har måske i virkeligheden et meget enkelt valg: Vi kan importere deres varer eller vi kan importere dem selv. Men lige nu lukker vi vores grænser for begge dele. Vi lukker øjnene for følgerne, og så kommer vi til at betale dyrt for det i fremtiden. En situation, hvor så mange har så lidt, og nogle få så meget er uforenelig med en stabil verden. Hvis vi vælger at blive ved med at ignorere den voksende ulighed, vil det blive nødvendigt at bygge en massiv fæstning om hele den vestlige verden. Men ingen mure vil være stærke nok til at forsvare os mod millioner af fattige, der hverken kan se frem til et job, mad på bordet eller personlig frihed.” (Per Pinstrup-Andersen, tidligere generalsekretær for International Research Institute for Food-Politics i Washington D.C., DR Dokumentar:
”Den dyre støtte – tør vi betale prisen?”) På grund af lovgivningen i Danmark og EU står folk i Danmarks ældste erhverv, landbruget, over for et alvorligt valg. Valget står mellem på den ene side at vise solidaritet over for landmændene i udviklingslandene ved at åbne EU-markedet op og droppe landbrugsstøtten, og på den anden side at sikre sig mod at danske landmænd ikke går bankerot, da de er blevet afhængige af landbrugsstøtten.
| Protektionisme er, hvis man skal forklare det enkelt, en måde at beskytte et lands eller et handelsfællesskabs produkter. Det modsatte er liberalisering, som betyder at åbne et lands eller et handelsfællesskabs marked op, så de frie markedskræfter i højere grad kan styre udbud og efterspørgsel. EU har valgt at beskytte sit landbrug, så nogle landbrugsprodukter udefra ikke kan importeres til EU’s medlemsstater. Derfor kan udenlandske produkter ikke være med til at presse priserne på EU’s landbrugsvarer, som koster meget at producere. Til gengæld presser forskellige aftaler, som Verdensbanken har igangsat, nogle af udviklingslandene til at liberalisere deres markeder, således at EU-landene kan sælge varer til fx Niger. |
Referencer
- Politiken, 15. april 2005 Når David handler med Goliat af Mads Jules Feer. Denne artikel konkluderer, at konsekvenserne af EU’s landbrugsstøtteordning er tydelige i Niger i Afrika. Her græsser nigerianske køer 50 meter væk fra en mælkefabrik, som producerer mælkepulver, der er blevet lavet med EU-støtte. Køerne i Niger er ”arbejdsløse”, hvilket vil sige, at de udkonkurreres af mælken fra fabrikken, der koster halvt så meget, fordi den støttes af EU-penge. EU laver udviklingsprojekter i Niger med den ene hånd, mens de udkonkurrerer Nigers egen landbrugsproduktion med den anden.
- Jyllands-Posten, 26. juli 2004 Støtte: Landbruget håber på WTO-aftale af Jesper Olsen. Landbrugsrådet støtter reformer i aftalerne om verdenshandlen. Men rådet kræver, at det ikke kun bliver landmændene i Danmark og i EU, der betaler gildet. Lande som USA og Canada skal også betale. Landbrugsrådet mener, at det er godt, at eksportstøtten på landbrugsvarer gradvist udfases.
- Weekendavisen, 8. april 2005 Tre kroner kiloet af Kaj Lund Sørensen. Landmænd i Ghana har tænkt sig at slippe høns løs i det ghanesiske parlament. De er vrede og protesterer som en del af en kampagne kaldet Global Week of Action. Forskellige organisationer vil skabe opmærksomhed omkring den internationale handelspolitik, der ødelægger landbrugsudviklingen i de fattige lande. Kaj Lund Sørensen, der er medlem af Mellemfolkeligt Samvirke, forklarer hvorfor: Fx er import af kyllinger eksploderet siden 1995, og EU er den største leverandør. EU-eksporten til Ghana er vokset fra 3.400 tons i 1996 til 12.800 tons i 2003. De ghanesiske kyllingeproducenter sidder kun på 1/10 af markedet i dag.
- Jyllands-Posten, 21. november 2004 Interview: Fischer Boel i nye klæder af Jesper Konstad og Pierre Collignon. Denne artikel er skrevet et par måneder efter udnævnelsen af Mariann Fischer Boel som EU’s landbrugskommissær, Danmarks eneste kommissær, der nu har en vigtig position. Læs om, hvad hun synes om sin nye stilling. Før sin udnævnelse krævede hun et opgør med EU's landbrugsstøtte, men i dag forsvarer hun systemet.
Links
På EU’s hjemmeside kan du læse om baggrunden for EU’s landbrugsstøtteordning. Støtteordningen og de fælles standarder for landbruget sikrer en rimelig levestandard for landmændene, og den kommer også forbrugerne til gode ved at garantere en god kvalitet til en ordentlig pris
På DR’s hjemmeside kan du læse mere om EU’s landbrugsstøtteordning og finde artikler om emnet. Du kan også se en nyhedsreportage fra DR’s Pengemagasin, som indeholder kommentarer fra forskellige landmænd, inklusive en landmand fra et gods og en fra et økologisk landbrug. Lyt til landmændenes forskellige holdninger til landbrugsstøtten.
Se DR-dokumentaren ”Den dyre støtte – tør vi betale prisen?” Programmet handler om EU’s landbrugsstøtteordning og stiller spørgsmålet: Hvilken pris betaler de fattige sukkerrørsproducenter i Sydafrika eller mælkeproducenterne i Latinamerika for beskyttelsen af landmændene i EU? Lyt til eller se svarene, som denne dokumentar prøver at give på spørgsmålet. En EU landmand modtager i gennemsnit 130.000 kr. i støtte om året.
Link til Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside. Organisationen er en såkaldt ’non-governmental organisation’ (en privatdrevet organisation). På hjemmesiden kan du lytte til et radioprogram om landbrugsstøtteordningen. Programmet indeholder en diskussion mellem en landmand, der er medlem af Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Chr. Nielsen, og formanden for landbrugsregionen i Ringkøbing, Martin Merrild. Der er også spørgsmål fra lytterne. |
