|
|
|
Det religiøse marked |
|
 Globalisering er ikke kun udveksling af ting og varer, men betegner også en større og større udveksling af forskellige ideer og ideologier, fx religiøse opfattelser og skikke. I Danmark er det religiøse marked vokset betydeligt i løbet af de sidste to-tre årtier. Det betyder, at den danske statsreligion (lutheransk kristendom) og dens forrang bliver udfordret. I mødet mellem verdensreligionerne: kristendommen, buddhismen, jødedommen, islam og hinduismen udspringer der nye religiøse retninger. De religiøse aspekter i livet er blevet mere løse, individuelle og forbrugsorienterede, og danskerne shopper i højere grad end tidligere rundt på det religiøse marked og søger efter en passende spirituel vej. New Age er et begreb, der indkapsler disse religiøse strømninger. Det dækker alternative forståelser af meget forskellige fænomener: Sygdom, sundhed, filosofi, management, personlighedsudvikling m.m. Tilhængerne inden for denne brede fællesbetegnelse er inspireret af elementer fra mange forskellige religiøse eller psykoterapeutiske retninger og sammensætter ofte et eget trosbillede. De fleste udøvere af en eller anden form for New Age tror på, at mennesket har en åndelig eller guddommelig kerne. New Age låner og plukker forskellige steder fra. Det er en slags proces, hvor folk søger efter deres egen måde at tro på og deres egen sandhed – hvilket i sidste ende må betyde, at der findes mange sandheder. Religion er gradvist blevet mere individuelt orienteret, og i nogle tilfælde handler det måske i højere grad om at finde sig selv end om at finde en gud. 51 % af danskerne tror på sjælen eller på en energi som modsætning til den personlige gud i den danske folkekirke. 3 % af danskerne tror på reinkarnation.
(Danskernes Værdier, Forlaget Sociologi 1992) |
Nyuddannede lærere og New Age: 44 % af de nyuddannede skolelærere er parate til at inddrage deres egne religiøse erfaringer i religionstimerne. Nyuddannede lærere er generelt mere åbne over for alternative religiøse forestillinger end andre på deres alderstrin.
(Danskernes Værdier, Forlaget Sociologi 1992) |
Et andet kendetegn ved New Age-tankegangen, som den er blevet hårdt kritiseret for, er al den merchandise, der omgiver den: Helbredende produkter, helsekost og forskelligt tilbehør som sten, lys, krystaller og bøger, der inden for nogle religiøse bevægelser opfattes som nødvendige midler til at opnå større åndelighed. Blandingen af forretning og religion provokerer mange mennesker uden for de spirituelle cirkler. Men på den anden side set, er det måske en måde, de kan overleve på. De bliver nemlig ikke støttet af staten, ligesom den lutheranske kristendom gør, på grund af dens status som statsreligion.  ”Religion er blevet en del af et marked, hvor individet står i centrum […] Folk tager imod tilbud fra mange sider, men uden at lade sig synderligt engagere. Det er blevet en del af et forbrugerorienteret samfund at shoppe rundt mellem de spirituelle muligheder. Det gør man for at finde svar eller begrundelse for ens eget personlige livsforhold.” (Marianne C. Qvortrup Fibiger, lektor på Århus Universitet, Politiken, 16. marts 2005)  ”Jesus er for mig den største spirituelle mester, som har været på Jorden. Men han er en spirituel mester på lige fod med alle de andre mestre, der også har levet. Det er en moderne misforståelse at separere de traditionelle religioner, fordi det kommer til at virke som en filtrering af virkeligheden. Alle de centrale personer i alle religionerne har jo eksisteret, og tilsammen giver det den virkelighed, som vi lever efter.” (Sahaj Porslund, yogalærer på Natha Yogacenter, Kristeligt Dagblad, 30. marts 2005) Lige som religionerne benytter sig af strategier fra erhvervslivet, udnytter erhvervslivet også spirituelle strategier for at nå deres mål. Etnologen, Kirsten Marie Bovbjerg, har opdaget, at der er en forbindelse mellem de nye religiøse tendenser og filosofien bag ledelsesformer. Ledelsesstrategier låner New Age elementer, fx tilbydes ansatte kurser i personlighedsudvikling, der ofte har en åndelig dimension. Formålet er, at medarbejderne bliver gladere, mere oplyste og opdager deres indre menneskelige styrker, til glæde for dem selv – og for virksomheden!
En anden side af ligheden mellem ledelsesformer og religion er, at arbejdsgivere nogle gange slutter en pagt med deres ansatte. Medarbejderne bliver bundet til firmaet og forventes at være fuldstændig tro over for virksomheden som gengæld for forskellige tilbud om selvrealisering. Groft sagt siger Kirsten Marie Bovbjerg, at man i stedet for at underkaste sig gud, underkaster sig arbejdet og sin chef. Referencer
- Politiken, 16. marts 2005 Tro: Det indre marked af Anne M. Sørensen. Vi shopper rundt efter spirituelle tilbud. Nysgerrighed og individuelle behov styrer vores forbrug af religion som aldrig før; og vores holdning til den spirituelle verden er i rivende udvikling. Denne artikel giver en lille forsmag for et stort forskningsprojekt i Århus.
- Politiken, 22. januar 2004 Kronik: Neokabbalismen af Mogens Lærke. Denne artikel beskriver en ny populær religiøs bevægelse, der bygger på en version af den jødiske mysticisme. Bevægelse er bedst kendt i USA og Europa, på grund af nogle af frontfigurerne i neokabbalismen, som blandt andet tæller Britney Spears, Madonna, Mick Jagger, David og Victoria Beckham og Demi Moore.
- Information, 4. april 2005 Arbejdets frelse af Pia Fris Laneth. New Age og ledelseskurser er blevet sammenblandet, og det siges at de har meget tilfælles. Virksomheder og ledelsesformer benytter sig i stigende grad af ideer om personlig udvikling, spontanitet, intuition og personlig beherskelse.
- Weekendavisen, 23. december 2004 Guide: 7 hurtige genveje til åndelighed af Pernille Steensgaard. Denne artikel fokuserer på, hvordan ledelsesguruer arbejder med indre åndelighed, både hvad angår arbejdslivet og det spirituelle liv: Hvis du vil finde dig selv, må du blive en anden.
LinksEn dansk hjemmeside om spiritualitet, der indeholder artikler og information om New Age, hvor man kan diskutere religiøse og åndelige emner. Læs om Neurolingvistisk programmering (NLP) – en teknik, som mange arbejdsgivere tilbyder deres ansatte for at hjælpe dem med at blive mere harmoniske, produktive og tilfredse med sig selv - som mennesker og som medarbejdere. |
|
|
|